Strandbede

 

Voksested og kendetegn

Strandbede kan du finde i hele landet, men den har en forkærlighed for at vokse på stenede og grusede strande, og er mere sjælden på rene sandstrande, men kan dog også findes her. Den vokser ofte godt oppe på strandvolden, hvor vegetation fra havet skyller op med stormene og bliver liggende i sten og grus. Her udgør det næring for strandbeden. Den kendes på den flotte dybgrønne farve, og de lidt voks/plasticagtige skinnende blade. Bladene kan krølle i kanterne, men har ellers form som pilespidser.  Den vokser i en rosét, og kan i sit andet år blive en ret stor busklignende plante. I dette klip fra TV-2 Østjylland bliver jeg filmet med drone,  imens jeg sidder midt i en veritabel “Strandbedemark”  https://www.tv2ostjylland.dk/video/klip/nørderi-sanke  

Indslaget er et 5 minutters portræt af “Strandhøsteren”  – Hop evt frem til 3:40 hvis du kun vil se Bedemarken

Smag og anvendelse

Strandbeden er stamfader til de bedearter der dyrkers kommercielt, som ex. sølvbeder og rødbeder – men har dog en lidt anden smag. Den smager let bittert, salt og med en mild karsesmag. Den er som oftest saftig og sprød, man kan næsten høre hvor sprød den er i videoen herover.  I køkkenet kan den dampes og sauteres  som tilbehør ala spinat eller man bruger de spæde blade i salat. Beden er god i samspil med fede råvarer som pølse, røget fisk, bacon fløde m.fl., da dens crunch og bitterhed passer perfekt ind her. En salat med bacon eller ost, æbler og nødder er f.eks oplagt. Den indgår også fint i en pesto, som på billedet herunder, hvor den ligger i midten.

Sæson

Beden er lidt speciel da den har 2 sæsoner. Sæson 1 fra den kommer frem i det tidlige forår – typisk i april og et par mdr frem, hvorefter den bliver grov og bitter.

Fra oktober og igen et par mdr., er den mild og frisk igen. Men i de varme sommermdr skal man efter min erfaring oftest lade den stå.  Der er dog undtagelser fra denne regel og står beden skyggefuldt og er den evt. kommet lidt sent igang kan man godt sanke den som spiseplante om sommeren også.

Som altid med vilde planter, er det en god ide at smage på beden. Den kan smage forskelligt afhængigt af sæson, og hvor den lever på stranden. Det er ret let at afgøre om den er for bitter ved hjælp af smagsløgene.

Opskrifter med Strandbede

Strand-Pesto

Strandbede med Chorizo

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *