Strandmælden er en meget almindelig og virkelig anvendelige spiseplante. Det er strandens spinat og den kan bruges alle de steder hvor du normalt vil bruge almindelige spinat. Det er ligesom tang en stor uudnyttet ressource der står rigtig mange steder langs strandende og indimellem vokser i store og tætte buske/bælter.

Voksested og kendetegn

Strandmælde kan du finde i hele landet, men den har en forkærlighed for at vokse  i tangopskyllet på strandvolden og omkring denne, planten henter næring i det opskyllede tang og danner bestande der og lidt længere oppe på stranden. Mælden har en grøn, grenet stængel og bladene er 4-10 cm lange, smalle og lancetformede. Vokser ofte som en busk. På afstand kan bevoksninger ofte spottes på en hvidlig/lysgrålig kulør. Planten smager af mild salt spinat.

Planten udvikler sig over sæsonen og sætter frø i massevis fra August og frem .. Her kan man høste små salt/spinatbomber og bruge i sit køkken eller salte/sylte/fermentere.

I denne video sankes der strandmælde ,  der har det engelske navn: Grass Leaf Orache

 

Smag og anvendelse

Strandmælden er super bladgrønt med en salt, let syrligt men også mild spinatsmag.  Den smager som spinat – bare lidt salt og endnu bedre. Den er som oftest saftig og lidt kødet i bladene.  I køkkenet kan den dampes og sauteres  som tilbehør ala spinat eller man bruger de spæde blade i en salat. Flødestuvet strandmælde til fisk, i en sandwich, sauteret med i en ret eller som pynt på dit smørrebrød med fisk.  Den indgår også fint i en pesto eller salsa verde.

Sæson

Strandmælden kommer frem når stranden for alvor vågner i April og de nye lækre skud kan høstes ca en måned frem. Det er her den er allerbedst.  Herefter bliver planten fuldvoksen og en anelse grovere  men kan fortsat høstes i solide mængder frem til August, hvor der går i frø.

Fra sidst i august og frem til efteråret er det primær frøene der høstes.

Opskrifter med Strandmælde

Strand-Pesto

 

Kategorier: Planter

0 Kommentarer

Skriv et svar Annuller svar

Logget ind som Strandhøst. Log ud?

Kategorier: Planter

0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *