Guide til Bålmad: Nyd Madlavning i Naturen

 

 

At lave mad over bål er en mindfuld, nødvendig og konkret aktivitet, det tilføjer også en ekstra dimension til din udeliv.

Her er en guide der hjælper dig til at mestre kunsten at lave mad over bål og skabe mindeværdige oplevelser i naturen.

Mad over bål tager tid, men det at bruge tid ude i det fri,  er måske det vi som  moderne mennesker  har allermest brug for ?

Bålmad er simpelt, giver gode oplevelser, ro i hjernen og efter en dag i naturen med at sanke og lave mad over bål, sover du som som regel bedre om natten.

Man kan selv bestemme niveauet – snobrød på pind eller stor gourmetmiddag med sankede råvarer og friskfangede fisk – det er op til dig og dit ambitionsniveau.

Hvad gør du og hvad skal du huske at tænke på ?

1. Forberedelser før afgang:

  • Vælg en bålplads med omhu: Find et sted, hvor bål er tilladt, og vær sikker på, at der er adgang til vand eller andre muligheder for at slukke ilden.
  • Saml brænde og tændstikker: Indsaml eller medbring tørt brænde og optænding + pålidelige tændstikker eller en lighter.
  • Du finder Strandhøsts guide til at lave et bål lige her :  Lær at lave bål

2. Forbered ingredienser hjemmefra:

  • Forbered dig hjemmefra: Skær og forbered ingredienserne derhjemme for at gøre madlavningen lettere udendørs – vi er mere afhængige af køkkenbord og håndvask end man lige regner med.
  • Miljøvenlig emballage: Brug genanvendelige eller biologisk nedbrydelige emballager for at mindske affald.

3. Grundlæggende teknikker:

  • Stegning: Det er relativt simpelt at stege kød eller grøntsager på en pande eller rist.
  • Kogning: Treben og hængegryde er teknikken til at koge supper, lave gryderetter eller tilberede ris/pasta over bål.
  • Grillning: Med en grillrist henover gode gløder er det faktisk ikke så svært at efterligne havegrillen derhjemme – blot lidt sværere at regulere varmen.
  • Mad på pind: Kæmpe grillspyd, et større stykke kød og klassikere som skumfiduser og snobrød kræver ikke andet udstyr end en lang og spids pind der kan laves på stedet. Keep it simple.
  • Direkte i gløder : Kød kan steges  direkte på gløderne (caveman style) eller pakket ind i blade, ler eller dej. Grøntsager kan lægges direkte i gløder og “offerlaget” skrælles efterfølg af.

4. Vejrforhold og planlægning:

  • Vejrforudsigelser: Hold øje med vejrforholdene for at forberede dig på vind eller regn, der kan påvirke bålet.
  • Planlæg i forvejen: Undersøg opskrifter og planlæg menuen i god tid.
  • Fang eller find evt. noget derude : Hvis man fisker eller sanker er der også en vis mening og tilfredsstillelse i, at tilberede “byttet” derude hvor man har fanget eller fundet det. Et tilskud fra naturen kan højne både smag og oplevelse af et måltid i det fri. Alt dette kan du lære mere om her på siden.

5. Samvær og oplevelser:

  • Inviter andre: Gør bålmad til en social begivenhed ved at invitere venner eller familie. Bål og mad er samlende som få andre ting – sikkert fordi det ligger dybt i vores “stenalder-hjerne”
  • Del oplevelser: Del dine bedste bålmadoplevelser og opskrifter med andre. Mad i naturen er en oplevelse for alle sanser, det er hyggeligt og så smager næsten alting bedre under åben himmel – det er oplevelser der er værd at dele med andre

6. Brug det rigtige udstyr:

Følg denne guide, og du vil være godt rustet til at mestre kunsten at lave bålmad. God fornøjelse med din næste udendørs madlavningseventyr!

 

 

Jeg håber du er blevet lidt inspireret til komme af sted og få samlet, sanket, fanget og tilberedt noget mad.

Har du ikke helt mod på selv at tage afsted, eller købe en masse grej, så kan du jo samle nogle venner, din familie eller en håndfuld kollegaer og booke en tur med Strandhøst.

Så sanker vi, laver bål eller tænder op i grillen og laver mad derude i fællesskab  – med kyndig vejledning. Se mere her :

Ture og Events

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *