Blåmusling
Blåmuslinger kender mange som en lækker og klassisk spise fra restauranter og fiskehandlere. Ved fiskehandleren køber man typisk et lille net med hjem. Vil man hellere selv fange eller samle sin mad er lige netop muslingerne en råvare, der temmelig let kan samles – kvit og frit fra havet.
Fot0 : Turens udbytte en Januar dag med høj vandstand v fjorden. ©Strandhøst
Blåmuslinger kan findes utroligt mange steder, men chancen er størst dér, hvor der er en form for struktur i havet: Høfder, bølgebrydere, moler, broer, store sten og pæle giver mulighed for at muslingerne kan hæfte sig fast – og netop dét er en livsbetingelse for blåmuslingen. Den er nødt til at finde noget at sætte sig fast på. En anden god markør er bevægelse i vandet, så der flyttes rundt på de små fødeemner som muslingen lever af at filtrere vandet for. Fjorde har ofte også en stor population, da vandet her trækker ud og ind, hvilket bringer masser af føde til den stationære musling. Bropiller i sunde kan være helt tæt beroet med store klaser af muslinger.
Blåmuslingen kan danne store banker og tåler at blive tørlagt ved ebbe og lever derfor helt ind i tidevandszonen.
Foto: Typisk biotop/voksested for blåmusling, med vandudskiftning og store sten i vandet. ©strandhøst
Udstyret til muslingefangst omfatter en spand, gummistøvler eller waders, og så kan der være rigtigt fornuftigt at bruge et par neoprenhandsker der har 2 funktioner.
Dels er vandet ofte iskoldt i muslingesæsonen og dels kan man skære sig på skallerne. Neoprenhandsker holder på varmen og beskytter fingrene tjek f.eks disse : Neoprenhandsker (affilatelink)
En tidevandstabel er også et nyttigt værktøj da det er lettest at samle blåmuslinger v lav vandstand.
Se evt Strandhøsts guide her : Sankning i Havet
OBS : Blåmuslingen lever som filtrator. Det vil sige, at den filtrerer vandet for alger og plankton, som den lever af. Det er jo ret smart, at den ikke skal bevæge sig for at få føde, MEN : Det betyder også, at alt, der er i vandet, risikerer at ende i blåmuslingen.
Derfor skal man være opmærksom på algeopblomstringer, kloakudløb, havne, åudløb og andre forureningskilder i nærheden af det sted, man indsamler blåmuslinger. En ret simpel måde at forholde sig til dette på er at hvis det er et sted man ikke vil bade- så skal man heller ikke samle skaldyr.
Af samme årsag samler jeg ikke blåmuslinger om sommeren, hvor algeopblomstring og bakterier har lettere ved at trives. En tommelfingerreglen for indsamling af muslinger er, at perioden 16. oktober til 15. april er den sikreste periode.
Vil man være på den sikre side kan man tjekke om der er bakterier og giftige alger i vandet.
Det gøres via muslingeovervågningen på fødevarestyrelsens hjemmeside, hvor de forskellige opdrætsområder tjekkes når fiskere og opdrættere beder om tilladelse og udtager en prøve.
Det er altså ikke sikkert der er prøver lige fra dit område, men via kort og meldinger kan man som regel danne sig et ret godt indtryk.
Og man kommer rigtig langt med sund fornuft.
En del af denne sunde fornuft er at tænke på de over 500.000 tons muslinger der forbruges i EU om året – og hvor få tilfælde af skaldyrsforgiftninger der er.
Mange af de urter og smådyr man finder som vild-mad-samler fungerer mest som supplement, sjovt element eller krydderurt i et måltid. Med muslinger er det lidt anderledes, for her kan man faktisk samle sig et reelt måltid.
Foto: Røget musling på brød med mayo og strandbede - kreeret on location af Strandhøst. ©strandhøst
Det er med andre ord umagen værd at gå på muslingejagt og er en glimrende aktivitet i den kolde tid – bare der ikke er så koldt at der er is på vandet.
Som inspiration er her en lille video der step for step viser hvordan man laver dampede muslinger over bål. Videoen er optaget en kold dag i Marts. Der blev kokkeret direkte på stranden efter muslingejagten.
Det er ikke verdens mest prof video, men den viser meget godt hvordan processen med indsamling, rengøring og tilberedning foregår “on location”.
Er du interesseret i at fange andet end muslinger langs kysten har jeg lavet guides til både kystfiskeri med stang og undervandsjagt med harpun. Dem finder du her:
Go fornøjelse med at finde mad langs kysterne 🙂
2 kommentarer
Pingback:
Pingback: