Sådan laver du et bål
Et bål er oftest en central del af udelivet.
Ud over hyggen giver bålet varme, lys, hygge, mulighed for at tørre ting og ikke mindst at lave mad.
Her følger en step-by-step guide til at tænde et godt bål:
1 . Hvor ?
På alle strande, markerede bålpladser og private områder med tilladelse.
I DK kan man ikke bare lave et bål hvor man har lyst i en tilfældig skov, så ind og kig på naturstyrelsens hjemmeside hvor du kan finde bålpladser eller tag ud til stranden hvor du må lave bål på strandbredden de fleste steder.
Når det så er skrevet, så kommer man også langt med sund fornuft.
2. Underlag
Hvis der ikke er en decideret bålplads så vær opmærksom på underlaget,
der skal være fast jord, sand eller klipper.
Mange blade, knastørre omgivelser, mange kviste, flintesten, våde sten eller nåleskovsbund er dårlige steder. Man har et ansvar når man laver bål i naturen og det indebærer b.la. at man ikke starter en brand, men har ilden under fuld kontrol. Ild kan springe flere meter og kan også brede sig under jorden i ex nåleskov. Så vindretning, underlag og størrelse på bålet skal med i overvejelserne.
3. Optænding
Du skal bruge noget optænding til at få ilden til at fænge:
Købte/Hjemmelavede : Grill/Pejseoptænding, avispapir, stearinbomber, lampeolie.
En sikker metode til at få gang i ilden er at tage en af ovennævnte med hjemmefra.
Fra Naturen: Birkebark, tørt græs(hø), bittesmå tørre gran/fyr pinde, spåner du snitter af en tør pind (shavings).
En lidt mere “outdoor/survival” måde – der kræver lidt flere skills.
Til at antænde kan man bruge lighter eller tændstikker, og hvis man vil gå “outdoor/survival” vejen kan man kaste sig ud i ildstål eller ildbor. Du kan finde ildstål, brændekløver og andet grej til optænding her : Båltænding (reklamelink)
4. Småt start-op materiale
Udover optænding skal du have noget småt materiale som ilden kan få fat i, det kan være tørre tynde pinde, større spåner fra tørt træ, tørt bark eller andet.
5. Større stykker træ
Når du har fået gang i optænding og “start op træet” kan du gradvist putte større og tykkere grene på.
Når ilden har godt fat kan du gå over til kun større stykker træ/grene.
Jeg har lært at hvis man tænker på en blyant og en hånd og går frem som nedenfor –
så lykkes det “altid” at lave bål:
Optænding
Materiale på tykkelse med blyet i en blyant
Materiale på tykkelse med selve blyanten
Finger tykkelse
2 fingres tykkelse
Håndledstykkelse
Man kan lave pyramidebål, pagodebål og alle mulige former, men ovenstående er en basistilgang der “altid” virker 🙂
Det Mentale
I forhold til at stresse af og lade roen falde på sig, er der ikke mange ting der slår en
god gammeldags gang “stenalderfjernsyn”, altså det at stirre ind i flammerne og lade tankerne flyve.
Det kan blive en nærmest meditativ tilstand hvor man forsvinder ind i sig selv.
Siden tidernes morgen har mennesket forbundet bålet med tryghed og varme. Når man tændte bål havde man sikret sig der ikke var fjender i nærheden, og man kunne holde vilde dyr på afstand. Vores “stenalderdesign” og “stenalderhjerne” elsker derfor at sidde ved et bål og kigge ind i flammerne. Gennem tusinder af år er vi kodet til at slappe af og lade tankerne vandre når vi sidder ved bålet. Nervesystemet falder automatisk til ro. Derfor er bålet også en central ting inden for naturterapien.
Man kan betale dyrt for coaches og kurser, men man kan også bare tage ud og lave sig et godt bål 🙂
God tur og god fornøjelse.
3 kommentarer
Pingback:
Pingback:
Pingback: