Hvilken App skal jeg bruge

Hvilken App er den bedste til vilde planter og svampe?

Spørgsmålet dukker jævnligt op på diverse fora og i vild mad grupper– naturligt nok da det jo er dejligt nemt og bekvemt med en app der kan fortælle os hvad vi kan spise og hvad der er giftigt.

Vi er jo efterhånden vandt til at der er en app til de fleste udfordringer. Så hvad er det bedste værktøj – når det kommer til vild mad? Her får du mit bud, som erfaren vild-mad-samler :

Det absolut bedste redskab til sikkert at identificere spiselige vild natur er dig selv! 

Det vil være et skuffende svar for nogle, men i min optik er det en ret dårlig ide at bruge apps til bestemmelse af spiselig natur.

Efter test af nogle af dem, er det min klare holdning at de slet ikke er gode/sikre nok til “spisebrug”. Og de må være utroligt svære at lave sikre tænker jeg – da naturen jo er en variabel størrelse.

I modsætning til kommercielt avlede grøntsager og svampe der jo nærmest er uhyggeligt ensartede, er naturlige råvarer anderledes forskellige. De varierer efter voksested, vejrforhold, spiring, blomstringer, frøsætning og årstid.

Dvs. de ser ikke ens ud – selvom det er samme plante eller svamp. Farverne kan være variable, ligesom størrelse, struktur mv. Mange urter og svampe ser helt forskellige ud i de forskellige stadier og på forskellige årstider og flerårige planter ser forskellige ud efter hvilken sæson de er kommet til i deres vækst. Samme plante kan have betydelige variationer selvom de vokser med få meters mellemrum!

Kendetegn som duft, tekstur og smag er ofte helt afgørende for sikker identifikation. Eks. vis ramsløg hvor duften af løg er DEN sikre indikation for nybegyndere. Så du sikrer dig at du ikke har fat i dødeligt giftige forvekslinger som liljekonval eller høsttidsløs. Mig bekendt er ingen telefoner udstyret med lugtesans eller smagssans – endnu.

Derfor er den bedste ”app” simpelthen tilegnet viden og erfaring i kombination med dine sanser.

I vores teknologi-samfund virker det selvfølgelig lidt besværligt at skulle sætte sig ind i een vild råvare ad gangen. Læse om den – lære om den, finde den, identificere den. Smage, dufte og føle den.  Tage på tur med erfarne der kan lære fra sig. Gå rigtig meget ude i naturen. Gå langt. Gå forgæves. Gå på alle årstider.

Det tager mange år – måske endda flere end vi har i vores liv at lære naturen indgående at kende via praktiske erfaringer, bøger, artikler, fotos, eksperter og brug af sanserne.

Projektet er vanskeligt fordi de enkelte år og sæsoner heller ikke er ens år for år – og naturen er i evig forandring, med invasive arter, temperaturstigninger og klimaforandringer.

Men måske er det en kæmpe gave at det lønner sig at lære langsomt i naturen – og vi netop ikke skal løse opstående vanskeligheder med apps og skærm – men i stedet med vores sanser og erfarede viden! Måske er det faktisk en gave, at der er noget der ikke lige lader sig fixe med teknologi.

Det er selvfølgelig muligt at teknologien (AI) udvikler sig til et stadie hvor man med større sikkerhed kan identificere vilde råvarer. Og Apps kan selvfølgelig være en ”forslagsgiver” og pege dig i den rigtige retning, og give nogle modet til at gå i gang med at udforske og bruge naturen. Det er ok. Men for at spise ting fra naturen eller servere det for andre skal der mere til.

Og der er endnu flere grunde til at bruge dig selv, din hjerne og dine sanser i stedet.

 

Vi bruger synssansen 80 % af tiden. Vi lever i et accelerende informationssamfund hvor vi bombarderes med synsindtryk dagen lang via pc’er, trafik, mails, mobil, sms, Messenger, tv mv. Det giver os et ubalanceret sansesystem og gør det svært at mærke sig selv og verden, da de andre sanser bliver understimulerede.

Vild mad er en glimrende mulighed for at sætte tempoet ned og aktivere de andre 4 sanser: Føl, duft, smag og lyt.  At samle og sanke giver dig mulighed for at være mindfull, tilstede og tilegne dig din helt egen forståelse og erfaring – en forbindelse til og en indsigt  i naturen som ingen app nogensinde vil kunne berige dig med.

Det er ikke kun risikabelt og potentielt fatalt for dit helbred at stole blindt på apps til identifikation. Det er også en ensretning af dine sanser – for appen fortæller dig kun det du kan se – eller tage et billede af. Appen bliver et sæt skyklapper.

Input som voksested, omgivelser, den seneste tids vejrforhold, duft, tekstur, landsdel, biotop, hvordan sæsonens vejr har været, smag osv. kan en telefon og en app ikke gengive/genkende. Og selvom appen rammer rigtigt ofte, eller kan fortælle dig at det 88 % sikkert er en ramsløgsplante du står med – så frarøver den dig muligheden for at lære naturen rigtigt at kende og forstå den indgående.

Det er efter min mening et symptom på et samfund hvor vi bliver mere og mere stressede, ukoncentrerede, zappende og syge. Derfor søger vi den hurtige løsning hvor vi ikke skal anstrenge eller fordybe os. Det skal være let, tilgængeligt og verden skal være for enden af vores arm hvor vi kan finde svar på alt i vores mobil. Jeg lever selv med denne opmærksomhedsproblematik dagligt og hvis ikke det vilde og naturen var min nørd-interesse ville jeg sikkert prøve at finde en App der kunne hjælpe mig til at springe hurtigt og let frem.

Googlegud eller Appen har svaret. Endda i en grad så vi begynder at tvivle på vores egne levede erfaring og hellere spørger Appen en ekstra gang fremfor at lave logiske slutninger. Og det må jo påvirke os mentalt.

Personligt er jeg overbevist om at det ikke er tilfældigt at der er sket en eksplosion i psykiske sygdomme, unges mistrivsel og stresssygemeldinger i takt med at vi har fjernet os mere og mere fra naturen, lever indendørs 90 % af tiden og har ensrettet vores sanser så vi primært anvender synssansen – vi har jo lys tilgængeligt 24/7. Jeg tænker heller ikke det er tilfældigt at denne udvikling, hvor vores mentale kapacitet for alvor er kommet under pres, sker i en periode hvor techgiganterne + smartphonen har fået krammet på vores dopaminafhængige hjerner og har taget en alt for stor bid af vores opmærksomhed og koncentration.

At lære naturen at kende gennem forståelsen af hvad vi kan spise fra den, er éen måde at modarbejde denne tendens på – brug sanserne og gå langsomt og bevidst til værks. Og brug masser af tid udendørs. Det er samtidig et skridt i en mere bæredygtig retning at spise vilde råvarer.

Mit råd er at lære een plante ad gangen – lær den at kende på forskellige årstider – vær sikker – brug den, spis den, duft den, føl den og udvid med den næste! Og den næste! Og den næste! Og vær tålmodig. Gå ind i naturen i det tempo du magter.

Jeg har hugget et citat fra en podcast med bioetiker Mickey Gjerris som jeg bruger om min egen væren, færden og mit arbejde i naturen – Det lyder:

Det skal ikke nødvendigvis være nemt eller bekvemt – men det skal fylde dig med mening!

Han har fat i noget. Så put telefonen i lommen og bevæg dig ind i naturen, på den langsomme og tålmodige måde.

Belønningen er ro i sindet og ægte erfaret viden – god tur!