Salturt eller kveller som den også kaldes er en rigtig gourmétplante.

 

Voksested og kendetegn

Du kan af og til købe den hos gode fiskehandlere eller få den serveret på en god restaurant, der sikkert har importeret den fra Frankrig. Men det er altså en plante , du selv kan gå ud og sanke.  Det er dog ikke helt ligetil,  da den salttålende urt kræver nogle specifikke biotoper. Den trives især ved vadehavet,  og det er lignende biotoper man skal opsøge. Gerne steder med lavt vand og banker eller kyst,  der jævnlig bliver overskyllet af saltvand. Vader og strandeng der overskylles ved højvande,  er steder du bør kigge.

Planten er meget let at genkende, den ligner en lille grøn katus uden torne og hår, men med tydeligt opdelte led og et meget spændstigt og saftigt udseende. Stænglerne er runde og forgrener sig to og to overfor hinanden.

Det letteste er at se på billederne her i indlægget og opsøge de nævnte biotoper. Når første du ser den, er du ikke i tvivl. Den kan ikke rigtig forveksles med andre urter. Ellers klik dig ind på min instagram profil, der ligger en lille video,  hvor jeg viser salturten frem 🙂  @strandhoest

Smag og anvendelse 

Salturt smager skønt ! Salt og sukkulent, sprødt og knasende, spændstigt og saftigt. Det er ganske enkelt en lille delikatesse fra naturen, du kan bruge på utallige måder i køkkenet. Den klassiske servering er at sautere den kort i smør og server den til eller ovenpå et stykke fisk. Den er også lækker i salat, som knasende spiselig pynt, blendet i olie eller som selvstændig lille salat vendt med en lækker dressing. Det eneste du ikke skal gøre , er at give den for meget varme, da den så mister sin sprødhed. En kort sautering eller dampning i 30 sekunder er alt rigeligt.

Her er link til en opskrift,  der viser hvordan salturt f. eks. kan anvendes :  Havørred med sukker og salturt

 

Sæson

De første “mini-kaktusser” kommer op i starten af juni,  og derfra kan den høstes til og med september. Hen over sæsonen bliver planten op til 30 cm,  og  udvikler en fibret “træet” tråd i midten,  der bliver større og til sidst gør planten udspiselig.

Dette sker sidst på sæsonen hvor planten får rødligt skær og farver. Her lever den op til sit engelske navn : Sandfire. Nogle områder kan være tæt pakket med røde flammer og finder du sådan et sted i starten af oktober mdr. ved du hvor du skal finde frisk salturt,  til næste forår. God jagt !

Kategorier: Planter

0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *