Umiddelbart tænkes der på laks, sild, makrel og ørred når vi snakker om røget fisk, men mange andre fisk f.eks Skrubben bliver helt eminent med denne tilberedning. Det er en standard tilberedning for skrubben i Finland, så det er jo ren ny nordisk madlavning – prøv engang 🙂

 

Ingredienser: Skrubbe, Salt, Rygeovn/Kuglegrill.

1. Fang en skrubbe og rens den men lad bare skindet sidde på
2. Lav en række ridser i skindet på oversiden
3. Salt fisken med et godt drys groft salt på begge sider og drys også lidt i bughulen
4. Lad skrubben trække på køl i 3-4 timer – skyl saltet af og tør den godt af.
5. Fisken tørres i sol og vind til skindet er tørt 2-3 timer..
6. Varmryges i røghat eller weber i 15 -20 min ved god varme.
7. Når fisken er 55 g i midten og svagt gylden er den færdig.

Rugbrød og koldt smør eller en kartoffelsalat med strandsennep/salturt er godt tilbehør.

 

Hvis du kommer træt hjem fra fisketur eller UV-Jagt, kan du med fordel rense fisken og lade den salte natten over i køleskab… der skal så bruges lidt mindre salt.

Har du ikke en rygeovn kan du finde en lille model her: Rygeovn 2 brændere (reklamelink)

Ovnen passer fint til denne opskrift og til masser af andre rygeprojekter med fisk, rejer og muslinger.

Go fornøjelse

 

 

Kategorier: Opskrifter

0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *