
Regntøj / Skaltøj
Når man færdes ude i al slags vejr har man brug for en vind og vandtæt yder skal.
Dvs ud over alt det andet tøj man har på, har man ofte brug for, at kunne tage et yderste lag på der kan klare vind og regn/sne.
Afhængigt af årstiden har man flere eller færre lag tøj på, men i alle sæsonerne bør man kunne holde sig tør og varm. Og vådt tøj hvor vinden piber igennem er koldt på alle årstider. Derfor skal du bruge et sæt regntøj/skalbeklædning.
Det er lidt af en jungle at finde rundt i om en jakke hedder en skaljakke, regnjakke, softshell eller hvad det nu er … Det er også lidt ligegyldigt, da du som med så meget andet bør vælge efter formål. Skal du vandre i de Norske fjelde eller på sheltertur i DK ?
Tager du kun ud om sommeren eller skal du bruge skaljakken året rundt?
Der er 3 kriterier din “yderskal” bør opfylde uanset hvad :
- Vindtæt
- Vandtæt
- Åndbar
Så er resten egentlig et spørgsmål om hvor meget varme du har brug for og hvad det må veje. Og så naturligvis økonomien.
Jeg foretrækker klart en helt let skalbeklædning der ikke i sig selv er varm, men beskytter effektivt imod elementerne. Varmen under skallen reguleres så med forskellige lag.
Jeg er oftest afsted i DK, på dagsture, i shelter, telt eller under tarp og jeg sværger til et let og åndbart regnsæt som yderste lag. Oftest ligger det bare i oppakningen og findes frem hvis det blæser eller regner meget.
Jeg slipper for at have en tung jakke og selv i minusgrader kan regnjakken i kombination med uldundertøj og fleeztrøjer nemt holde mig varm. Er man meget ude i ydersæsonerne, er det måske værd at investere i en skaljakke med foer, der giver noget ekstra varme. Har man specialbehov som bjergbestiger eller hardcore vandrer er der også meget at vælge imellem, men det ligger lidt udenfor dette indlægs rammer. Her snakker vi almindeligt udeliv/friluftsliv i Danmark og der er et let regnsæt rigtig fint efter min mening.
Jeg bruger pt. dette sæt fra “The North Face” : Regnjakke Regnbukser (affiliatelinks)
Det er meget let, fint åndbart og pakkes ned til “ingenting”. Prisen er meget rimelig og så er det en rar ting at man kan bruge det på arbejde eller som regnjakke i byen uden at signalere “outdoorfreak” til alt og alle.
Der er mange andre mærker og modeller, der alle er gode og kan noget forskelligt. Er du meget i tvivl kan du altid søge råd og vejledning i en butik.
Jeg anbefaler dem her : Butik – Grejfreak (affiliatelink)
Et godt åndbart regnsæt er en investering du ikke vil fortryde, det er utroligt alsidigt og beskytter dig udendørs året rundt. Med godt sovegrej og godt skaltøj kan du klare alle forhold i Danmark. Sommer og Vinter. Go tur 😉
