Voksested og kendetegn

Fuglegræs vokser i næringsrig jord overalt i danmark, også i kystområderne. Oftest ved overgangen fra strandengen til mere almindelig landbrugsjord eller hvor skov går helt ud til kysten.
Planten er bedst i halvskygge og relativt fugtige omgivelser.
Traditionelt ser man fuglegræs som en ukrudtsplante i haverne, men som med skvalderkål og brændenælder,  kan man jo istedet forsøge at spise sig ud af problemerne 🙂

                        Billede taget d. 14 januar 2019.

Fuglegræs har en rund stængel, og gror nærmest krybende langs jorden i store sammenfiltrede kolonier. Den har parvise blade, op langs stænglen, og små, hvide stjerneformede blomster.
Er der ingen blomster er der ofte små grønne skud i toppen der ligner “mikrotulipanhoveder”.
De første 3 minutter af denne film viser på smukkeste vis hvordan du identificerer planten. Videoen er på engelsk. hvor fuglegræs meget passende hedder chickweed.

Smag og Anvendelse 

Saftigt fuglegræs er smagen af “grønt” – mildt og lidt ærteskudsagtigt. Den er ikke dominerende, men alligvel frisk og kan derfor indgå i rigtig mange smagskombinationer. Lidt ligesom salatblade og spinat . Fuglegræs er god at kende i ydersæsonerne,  da udvalget af grønne sager ved strandene og i naturen,  ikke er så stort i januar-marts.

Blade m stængler anvendes. Planten er grøn,mild og saftig og derfor god rå i sandwich, salater, med kartoffel, til pesto, i grønne supper og saucer.  Savner du noget vild pynt til din mad, kan fuglegræs bruges “ovenpå det meste”. Jeg bruger den mest som pynteurt og som salatgrønt. Tænk evt på den som “naturens ærteskud” da de smager og ligner de ærteskud især restauranter bruger til at pynte tallerkenerne af med.

Se en Strandhøst opskrift med fuglegræs her: Vintersalat

Sæson
Hele året når temperaturen ikke er under frysepunktet . Det er især dejligt at kunne hente grønt i vintermånderne, hvor der ellers ikke er så meget at hente.

Kategorier: Planter

0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *